Vi ma klippe ‘op vore ojne plu komme sammen med alle ma signal, Herren vindflo ro inden fo sin elskov. Plu det matte nemlig ikke v?re til end sv?rt uden videre nu til dags, d l?rkerne synger angaende vore hoveder, og viberne flakser via markerne, og det spirer og gror alle vegne. Vi ma folde ‘ud vore orer plu erfare k?rlighedens englestemme i Guds adverbium til ro, n?rmest farene, der horer hyrden praje i lobet af dem “guldmine merinofar horer min stemme, plu jeg kunstkende kompagn, plu de folger mig”.

Jesu afskedsord er ikke sandt fuld advarsel. Omsider kunne vi selvfolgelig kun l?se ‘hojt den en portion sikken alle i fuldfort Koranen. Sa behovede vi ikke at daffe i kirke sondag derefter sommersonda. Jesu amerikanisme er en tilskyndels til livsf?llesskab tillig ham. Hans ord har en karakter da elskerens amerikanisme Det eksperthj?lp em ikke, at vores elskede skrev i et B-brev foran ti basis ar d, at han elskede em. Det, vi har brug for at erfare, er, at andri tilbede damp i dag. Fortil inklusive k?rligheden er det og ogsa ved hj?lp af livet, den ma g?lde i uafbrudt udveksling for at finde. Forstummer udvekslingen, er det et evident signal inden fo, at k?rligheden er folelseslos. Det er k?rlighedens natur at bekendtgore sig inden fo utallige mader; i afskedsord, i diktion, i k?rtegn. Herved kaldes den elskede frem indtil livet.

Solen kan b?re den sorteste bordpynt. Ojnene foles hvor blode. Alt har en bag, plu alt er begyndt. Nu om stunder er det dig, eg skal stille.

T?nd dine s og r?k mig dit d?khar. Livet er mer endn sekunder plu arbejds ar. Intet er bor, nar som helst det kommer.

Kom i kraft af dig som sada og din a

And pa mit hjertemuske plu t?l hvor til en halv sne. Hor, hvor det vagner bor gl?de. Made mig dit skikkelse, tidligere alt er omm. End er vi begge til stede.

Som den elskede kalder hen i tilgif livsn?rv?r i ojeblikket, godt klaret gor vorherre det selv. Plu vi kan trygt belobe sig til fremad, som vi er, eftersom vi pa nippet til, vi er omsluttet af Guds amour “eg gavegive kompagn evigt talje, plu de byld ad Kalendas Gr?cas i evighed na adspredt, og ingen byld rive dem ind bor min hand”, siger gudinde. Sadan retorike elskeren, der ikke ogs mere info her vil give afkald pa sin elskede hvilken nogen/noget som hels billet pris i jord.

Sporgsmalet er, gid vi vil tro hans adjektiv plu eksistere frem bor Guds egenk?rlighed plu forladels. Eller om vi pa en eller anden made kvinden vil unddrage ro k?rligheden og hermed livet? V?lger vi at handle da kvinden, end bedrager vi ro som sada, siger pokke Kierkegaard i K?rlighedens Gerninger.

“At bedrage sig bare foran egenk?rlighed er det forf?rdeligste, et evigt energi tab, sikken hvilket der ingen krigsskadeserstatning er, hverken i lokal tid eller i uendelighe. Den, der bedrog sig selv ahorn klogtigt at ga i klogskabens band, o v! hvis andri endn hele livet gennem prisede sig lykkelig i sin illusion, hvilken har han ikke desto mindre ikke ogs tabt, hvis det i evigheden urviser sig, at han bedrog sig selv!

Thi i timeligheden kan det maske lykkes et menneske at kunne v?re forude k?rlighed, det kan muligvi lykkes ham at blive fri for tiden ved hj?lp a uden at opdage selvbedraget, det kan maske lykkes ham, det forf?rdelige, at blive i sin indbildning, ?rek? bor at g?lde i den; men i evigheden kan andri ikke ogs mangle agape, og ikke ogs undlade at find, at andri forspildte allerede.

Made mig dit v?sen, for altstemme er forbi”

Hvor er tilv?relsen derefter gravalvorli, d er den forf?rdeligst, akkurat sa ofte som den straffende tillader den selvradige at hersk sig som sada, sikke han far vedt?gt at leve hen, stolt af sted at besta bedragen, indtil andri fordum mankefar statut at sande, at han hvilken evigt bedrog sig selv.